Opstiller
danfossas
Silkeborg, DK
Posted Sep 11, 2026
- Other
- Supply Chain and Operations
Job description
Om Jobbet Danfoss søger en opstiller ( dag/aften skiftehold ) til vores Smederi og Galvano produktion i Silkeborg. Vi er pionerer indenfor ventiler, og du får muligheden for at uddanne dig endnu mere i dit fag i et tæt samarbejde med et stærkt team af dygtige kollegaer. Som vores nye opstiller bliver du en del af ventilhusfremstilling, der producerer i toholdsskift. Hvert skift består af faglærte og ufaglærte kollegaer, der alle brænder for at smede ventilhuse. Afdelingen består af fire store smedeanlæg, hvor de rå ventilhuse fremstilles. Desuden bliver du oplært til drift, fejlfinding og reparationer på vores fuldautomatiske galvaniseringsanlæg. Her arbejdes der også på toholdsskift ( Dag/aften skiftehold ) Dine arbejdsopgaver vil være Du kan se frem til at få ansvar for følgende: Drift, omstilling/opstilling og vedligehold af produktionsudstyr for optimal kvalitet og produktivitet. Forebyggende vedligehold, registrering af data samt opdatering af vedligeholdel-sesplaner. Analyse af fejl, kvalitetskontrol af emner og implementering af varige, korrigerende løsninger. Deltagelse i procesoptimering og forsøgskørsler i samarbejde med kollegaer. Sikre rene og ryddelige arbejdsområder, samt maskiner og maskindele. Du bliver trænet i IATF certificering, Keymark og ISO standarder. Du vil blive trænet i vores LEAN begreber og bruge dette aktivt i hverdagen. Vi leder efter dig, der Faglig relevant uddannelse, såsom Mekaniker, Industritekniker, værktøjsmager eller lignende. Du arbejder struktureret og selvstændigt, tager aktivt ansvar for kvalitet og sikkerhed samt er fleksibel i forhold til opståede behov. Du har erfaring med IT-systemer, dokumentation og systematisk opfølgning. Du har forståelse for bearbejdningsteknik og kan læse tekniske tegninger. Du behersker dansk i skrift og tale – og gerne engelsk på grundniveau. Gerne nogle års erfaringer fra lignende produktion, men det er ikke et krav. Du beskriver dig selv på følgende måde: intiativrig, stabil, ærlig, ansvarsbevidst og med et godt overblik. Du kan arbejde selvstændigt og i teams, og du bidrager med din kvalitets- og ansvarsbevidsthed. Det får du hos os Hos Danfoss bliver du en del af et stærkt, lokalt produktionsmiljø med moderne udstyr og gode udviklingsmuligheder. Du får grundig oplæring, et tæt fællesskab med erfarne kolleger og mulighed for at udvide din tekniske værktøjskasse. Derudover tilbyder vi: • Fast skiftehold og en stabil hverdag i en velorganiseret produktion • Mulighed for faglig udvikling og træning i både opstilling og procesforståelse • Sundhedsordning, kantine og attraktive personalegoder • En arbejdsplads, hvor sikkerhed, kvalitet og trivsel går hånd i hånd Klar til at gøre en forskel? Du er velkommen til at kontakte Manager, Production Flemming Skovbølle, på tlf. +45 5236 6425, hvis du har nogen spørgsmål til stillingen. Send din ansøgning allerede i dag – vi inviterer løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Du er velkommen til at søge, selv hvis du ikke matcher alle punkter. Vi glæder os til at høre fra dig.